Dårlig lugt i Vintage tøj!

03-09-2021

Sådan slipper du af med lugten i dit vintagetøj

En af de største fordomme omkring brugt tøj er at det lugter. Det gør det også nogen gange, men langt fra altid. Er du alligevel kommet hjem med en lugt, du ikke bryder dig om, er der hjælp at hente! Læs vores guide her.

Let's face it - brugt tøj er brugt tøj. Det betyder at en eller flere har haft tøjet før dig og kommer derfor med menneskelige aftryk, måske en plet, et hul eller reparation. Og en eller anden form for lugt: en snert af vaskemiddel eller parfume, men sommetider også det der er værre - mug, sved, gammel kælder. Men frygt ej, det er bare lugt - det kan fjernes. For det meste altså. Gør dig selv den tjeneste altid at lugte til genbrugs- og vintagetøj inden du køber det. Meget lugt kan fjernes, men her må man vurdere hvor slemt det står til og om det eventuelt er noget man kan leve med, hvis det ikke lykkes. I de fleste vintagebutikker er tøjet vasket og renset, men køber du f.eks. på loppemarked, kan tøjet have ligget i en kasse i kælderen i årevis og den lugt kan være svær at komme af med. Køber du vintage over nettet, så spørg gerne sælgeren om evt. lugt.


Frisk luft

Er du kommet hjem med noget, der lugter, så prøv først at lufte dit fund udenfor eller foran et åbent vindue, gerne flere dage, hvis det er muligt. Hæng det et tørt sted og ikke direkte i solen, da det kan blive bleget.

Fryseren

En tur i fryseren kan også være et effektivt middel mod lugt. Læg tøjet i en plastikpose og put det i fryseren (eller udenfor hvis der er frost), gerne et par dage. Frostgraderne fjerner lugt og dræber også eventuelle møllarver (win, win!).

Vask

En tur med vand og sæbe kan selvfølgelig også være vejen til lugtfrit tøj. Bare husk på at vintagetøj er ikke skabt til at blive vasket lige så ofte, som vi gør i dag, derfor vil det holde længere og bedre, hvis du sparer på vaskene. Og inden du går i krig vasken, så overvej om tøjet kan tåle det og hvordan det skal håndteres. Er det et naturmateriale? Eller syntetisk? Har det broderier, perler eller pailletter?

Syntetiske materialer (primært fra 1960 og op) kan nemt vaskes i vaskemaskinen, men har bedst af at lufttørre (det har alt vintagetøj). Ældre og sartere materialer, f.eks. silke, rayon og uld har bedst af at blive håndvasket med et skånsomt vaskemiddel. Lige meget om du vasker i hånden eller i maskinen, skal du sørge for, at alt er knappet, lynet og vendt på vrangen, så tøjet skånes mest muligt.

Når vasken er færdig, skal tøjet hænges op med det samme - enten på et tørrestativ, snor eller på plastic- eller polstrede bøjler. Hæng ikke dit våde vintagetøj på træ- eller renseribøjler, da træet kan efterlade brune mærker, og stålet kan ruste.

Vask aldrig tøj med pailletter, men send det til en kyndig renseekspert. De rigtig gamle pailletter er lavet af gelatine og smelter simpelthen ved kontakt med vand. Uldfrakker, festkjoler og alt i velour, pels og skind skal også forbi de professionelle, hvis det trænger til at blive renset.

Eddike

Prøv at vaske tøjet i en blanding af vand og eddike (50/50). Hvis tøjet kan tåle det, så læg det eventuelt i blød i blandingen nogle timer. Er materialet ikke glad for vand, kan du hænge tøjet over en skål med eddike i et lille aflukket rum og gerne med vinduet åbent.

Damp

Damp kan også fjerne lugt, så giv tøjet en omgang, hvis du har en damper eller lad tøjet hænge på badeværelset, mens du tager et langt, varmt bad.

Vodka

Den gode, gamle vodka kan også hjælpe dig, hvis dit genbrugsfund lugter. Bland en del vodka med to dele vand og spray tøjet, så forsvinder lugten. Kvaliteten af vodkaen betyder ingenting, så du kan helt roligt købe den billigste.

Professionel rens

Hvis du har med at meget sart materiale at gøre og du har svært ved at slippe af med lugten, kan det være en god ide at gå til et professionelt renseri. Inden du indleverer tøjet, så sørg for at renseriet har styr på vintagetøj og ved vad de har med at gøre - ellers kan det gøre mere skade end gavn. Husk at tage renseriposen af tøjet, når du kommer hjem. Tøjet har godt af luft, og posen kan skabe et drivhus med rester af kemikalier fra renseriet, som kan skade tøjet på længere sigt.

Professionelle genbrugstøjsbutikker bruger ozonrensning af deres tøj inden de hænger det ud i butikken til kunderne. Ozonrensning fjerne 100 % effektivt dårlig lugt, sved, bakterier, mug og svamp i tøjet.Hos www.all-safe.dk levere vi netop den løsning til din butik.Slut med utilfreds kunder og med garanti får du et mere salg.

Share
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang